søndag den 20. september 2015

Godnat (lige om lidt)



Så gik endnu en weekend, uden jeg rigtigt nåede at se mig om. Vi har stort set ikke lavet noget, hvilket jeg endelig synes er meget rart. Jeg husket tydeligt inden vi fik barn, at weekenderne altid blev brugt på alt muligt, enten var vi ude at spise, i biografen, ude og shoppe og måske i byen. Men nu hvor vi har fået lille Baby B, er det rart med en weekend hjemme, hvor man ikke rigtigt laver noget, udover at hygge og lege og hvis vi skal lave noget helt vildt er vi ude og gå en tur. For nogle lyder dette måske kedeligt, men når man kan se hvor meget lille Baby B nyder at have os begge omkring ham, er det det hele værd. Selvfølgelig savner jeg at gå i byen med veninder, eller tage ud og spise på en lækker restaurant, men når jeg så tænker på den kærlighed jeg har fået istedet via Baby B, så vil jeg ikke bytte det for noget andet. Og når man så endelig er afsted, så nyder man det bare det mere, fordi det ikke er noget der sker hver weekend.  

De eneste gange jeg har været uden for en dør i denne weekend, har været når jeg skulle handle, når Vovse skulle gåes med eller når Baby B skulle puttes, hvilket jeg endelig synes er meget rart. Ellers har jeg fået gjort hele huset rent, ryddet op i mit tøj og set film med dynen på sofaen. Så det har alt i alt været en dejlig weekend. 

Men nu kan jeg mærke min seng kalder, Baby B er pt i et tigerspring hvilket betyder at han ikke sover igennem som han plejer. I nat har jeg både været oppe klokken 2 også igen klokken 5, hvor han synes det var tid til at stå op. Så jeg krydser finger for at det snart er over så vi kan få lidt natte ro igen, for hvor er det dog godt nok hårdt ikke at få sin søvn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar